Test din reaktionstid med en microbit

Varighed: 2 lektioner

Motivation:

Der findes mange grunde til, hvorfor det er godt at kunne måle reaktionstid. Vi har som mennesker brug for at kunne reagere hurtigt, bl.a. i trafikken til sport og i f.eks. computerspil. Men hvor hurtige er vi egentlig, og hvem er den hurtigste i klassen?

Fag: Fysik/Kemi/Matematik/Idræt

Emner:

• Elektronik og kredsløb
• Reaktionstid
• Tidsmåling
• Omregning af enheder (sekunder, millisekunder, microsekunder)

 Mål for undervisningen: 

• At eleverne kan definere og bruge begrebet reaktionstid.
• At eleverne kender, og kan forklare, forskellen mellem milli- og mikrosekunder
• At eleverne kan bruge MakeCode blokprogrammering til at programmere de integrerede knapper på en Micro:Bit
• At eleverne kan bygge simple elektroniske kredsløb med en Micro:Bit og mindst én ekstern knap
• At eleverne kan bruge MakeCode til at opfinde og udvikle selvdefinerede funktioner der udvider reaktionstidsmåleren.

Om forløbet:

Dette forløb går ud på at bygge en reaktionstidsmåler ved hjælp af en Micro:Bit.

Forløbet er inddelt i fire dele:

Opsætningen og parringen af elevernes Micro:Bit og computer.

Programmering af et lille spil, hvor eleverne kan dyste imod hinanden for at finde ud af, hvem der er hurtigst. (Hvis det er ønsket, kan der her nemt indføres en klasse-dyst, for at finde den hurtigste elev)

Derefter bliver programmet skrevet om til at vise elevernes rent faktiske reaktionstid, når de prøver på at reagere så hurtig som mulig (Hvis det er ønsket, kan der her laves tabeller over elevernes tider, og finde klasse-gennemsnittet, og andre statistiske beregninger)

Til sidst tilsluttes Micro:Bit’ten til Firefly’en og et lille elektonisk kredsløb, for at eleverne bliver opmærksomme på, at de kan programmere mere end ”kun” Micro:Bit’ten. (Hvis det er ønsket, kan kredsløbet udvides med lysdioder og andre komponenter, for at øge elektronik-delen af forløbet. I så fald ville det give mening også at snakke om Ohm’s lov, kortslutninger, og evt Kirchhoffs lov)

Vi anbefaler at eleverne læser introduktionsteksten (se Test din reaktionstid med en microbit) og/eller introduceres til forløbet på anden vis, før de går i gang, så de er helt med på, hvad det er de skal.

Debugging/Fejlfinding:

Sørg for at MicroBit’ten er tilsluttet til strøm via USB-ledning eller batterikasse.

Parring af enheder

• Hvis ikke vejledningen i elevmaterialet ikke virker, kan MakeCode programmet gemmes manuelt under den tilsluttede Micro:Bit, man trækker hex-filen over på MicroBit-drevet på samme måde som på en USB-nøgle
• Hvis der ønskes at bruge bluetooth forbindelse i stedet for USB, og der er problemer med dette, kan en udførlig forklaring findes under https://makecode.microbit.org/v0/reference/bluetooth/bluetooth-pairing

Kode

• Kontroller at der højst er én ”for altid” løkke.
• Få hjælp til at finde kodeblokke i dette dokument

Hardware

Vigtigt: Hvis det lugter af varmt plastik/gummi, fjern strømkilden fra kredsløbet med det samme – så er der gået noget helt galt, og bør undersøges nøjagtigt, før der sættes strøm til igen!

• Er USB-ledningen sat til en computer?

Vær opmærksom på at den sidder rigtigt - både i computeren og MicroBitten

• Er der blevet tilsluttet en batterikasse ved batteri indgangen

Vær opmærksom på at den sidder rigtigt - og at der stadig er strøm på batterierne.

• Er kredsløbet lukket?

Altså, er der en gennemgående vej for strømmen at gå? Hvis i bruger breadboards, vær opmærksom på, hvordan forbindelserne ligger under overfladen.

• Er kredsløbet tilsluttet en strømkilde/en pin på MicroBit’ten? Og er kredsløbet tilsluttet til jord/GND/minus?

For at der kan gå en strøm gennem et kredsløb er det nødvendigt at det er tilsluttet både til en strømkilde (enten plus, eller en pin på MicroBitten /Fireflyen), og til jord (GND / minus)

• Vender knappen rigtigt?

Hvis i bruger knapper som har fire ben, vær opmærksom på at den skaber forbindelse "på tværs" af benene.

• Er komponenten brændt af?

Hvis der er gået noget galt i kredsløbet, som fx at der var en højere strømstyrke, end komponenten kunne tåle, så kan de godt gå i stykker.

• Vender LEDen rigtigt?

Hvis i bruger LEDer er det vigtigt at huske, at de er en form for dioder, hvilket betyder, at strømmen kun kan komme igennem i den ene retning. For at den virker skal de lange ben vende imod + og det korte imod - i kredsløbet.