Varighed: min. 2 lektioner af 45-60 min.
Motivation:
Fag: Naturfag/Fysik/Matematik
I dette forløb vil eleverne opleve at bygge et kredsløb, de kan have mødt før i en almindelig værktøjskasse uden at tænke over det. De vil derfor kunne motiveres af tanken om at arbejde med et projekt, der kan bruges ude i "virkeligheden", mens de lærer.
Der kan med fordel tilføjes et tværfagligt designprojekt, hvor eleverne selv designer casing til elektronikken, der gør linealen anvendelig i dagligdagen.
Mål for undervisningen:
- At eleverne forstår, hvad en sonar er.
- At eleverne forstår, hvad en transmitter og en receiver er.
- At eleverne kan anvende en sonar i et kredsløb med en tilkoblet micro:bit.
- At eleverne kan bruge MakeCode blokprogrammering til at programmere en sonar
- At eleverne kan bruge og aflæse værdier i MakeCode konsollen.
Om forløbet:
Før dette forløb bør eleverne som min. have gennemført forløbene Elektronisk kredsløb og Micro:bit til kredsløb 1, samt Knapper og diagrammer.
Eleverne bør lave og løser opgaverne kronologisk. Programmering og opgaver til dette forløb er opdelt i tre niveauer.
Eleverne anbefales at læse vejledningen igennem, inden arbejdet påbegyndes. Læsningen kan evt. deles op i hardware og programmering for bedre overblik.
Eleverne anbefales at færdiggøre opsætningen af hardware, før programmeringen påbegyndes.
Alle materialer til forløbet bør være tilgængelige for eleverne, inden forløbet påbegyndes.
Det skal være sjovt, frustrerende og svært på samme tid.
Eleverne skal arbejde med opsætningen af hardwaren ud fra et billede-diagram, der viser, hvordan de forskellige komponenter tilsluttes.
Programmeringen af linealen er ligeledes afbilledet og ikke i en step-by-step guide, hvorfor eleverne bør have erfaring med micro:bit blokprogrammering fra tidligere forløb.
Forløbet er opdelt i tre niveauer. Det anbefales altid at starte ved niveau 1 og derefter arbejde sig igennem niveau 2 og 3 ud fra kodeeksemplet i niveau 1.
Som lærer bør du støtte eleverne i at udforske deres egne tanker og idéer omkring programmering af linealen i niveau 2 uden brug af extension - og gerne tilskynde til flere forsøg.
Debugging/Fejlfinding:
Sørg for at micro:bit er tilsluttet til batterikassen.
Parring af enheder
- Hvis ikke vejledningen i elevmaterialet ikke virker, kan MakeCode programmet gemmes manuelt under den tilsluttede Micro:Bit, man trækker hex-filen over på MicroBit-drevet på samme måde som på en USB-nøgle
- Hvis der ønskes at bruge bluetooth forbindelse i stedet for USB, og der er problemer med dette, kan en udførlig forklaring findes under https://makecode.microbit.org/v0/reference/bluetooth/bluetooth-pairing
Hardware
- Vær opmærksom på om ledningerne er sat ordentligt i fireflyen eller om de skal vendes omvendt.
- Vær opmærksom på om batterierne er løbet tør for strøm eller tændt på selve batteri-casen.
- Sørg for at afstandsmåleren virker, inden du sætter eleverne igang.
Kode
- Sørg for at koden afspejler, hvordan afstandsmåleren er tilsluttet til micro:bit'ens pins.
- Vær opmærksom på tastefejl.
- Vær sikker på at variabler er defineret før anvendelse.